El Ulitimo Paseo

H

Bridge

Ja så er Bridge altså også væk, det var nok den hårdeste afsked. Hun var og vil altid være min bedste veninde, nej hun var nok mere som en søster…
Det her er rigtig dumt, men jeg har ikke tænkt mig at skrive mere, der er ikke mere at skrive. Jeg savner hende ubeskriveligt men jeg er glad for alle de minder jeg fik med hende.

Josh

I dag var det den sidste dag for Josh i Ecuador… Jeg kan ingen gang for mig slev til at skrive her på bloggen da det er rigtigt svært at beskrive alle de følelser der går igennem kroppen på en, når man har mistet en af sine ”familiemedlemmer”.
Vi sagde alle farvel i hold (agtigt)
Først i skolen bagefter med stor gruppe af vores venner, efter det tog vi hjem til Santi i en lille gruppe, og efter det tog vi hjem til mit hus (Da det var Josh’s første familie) og selvfølgelig blev der stortudet hver gang, der var en ny gruppe der skulle siges farvel til…

Det bliver endnu værre med Bridget 🙁

Familie Dag

Hej alle sammen!

i lørdags var Josh og jeg til familie dag i Cotopaxi Tennis Klub. Vi kom klokken 12 og blev til lidt over 23. Vi havde troet det ville blive mega kedeligt men det var det slet ikke!
Vi var sammen med min rigtig gode ven Liz, hendes kusine og bror. Der var tyrefægtning og Flamingo på programmet, og udover det en god middag, elastiktrampoliner, store rør man kunne løbe igennem og selvfølgelig bordtennis og bordfodbold.
Den dag var også den dag Francis og Zuko skulle til Europa for at hente Abi, de tager en rundtur i Europa og kommer hjem den 20. juni.

El Ultimo Paseo

Så er jeg tilbage fra den sidste tur, det var den allerbedste rejse men også den mest sørgelige! Vi skulle jo sige farvel til alle, og det er kun meget få vi ser igen.

Vi startede med ar køre klokken 5 om morgen til Quito, hvor vi skulle møde de to Quito busser. Da vi alle havde hilst på hinanden satte vi os i bussen og kørte til Guayaguil (8 timer!?)
Vi ankom om aftenen og skulle direkte til en konference for alle rotarianerne på et hotel. Så det var på med den fine kjole og Blazeren. Først tog vi hen til den her kæmpe buffet med alt hvad man nu kunne ønske sig, og spiste. Efter det tog vi til Hilton Hotel og skulle gå med vores flag ind i salen, få taget billeder, lytte til nogle amerikanere der skulle synge og så ud igen. Vi kom ret sent hjem, men selvfølgelig på bedste udvekslingsmåde skulle der liiige festes en smule. Den næste dag tog vi i botanisk have. Det var rigtig flot! De havde de her vildt flotte gamle bygninger og gamle kjoler, og alle der kender mig ved jeg er rigtig glad for den tid og stil.

Den næste dag tog vi til Cuenca og boede på Hotel Baguanchi. Morgen efter tog vi til Cuenca by og så nogle kirker. Vi besøgte også et kloster hvor nonnerne og munkene aldrig satte fod udenfor klosteret! Når de først var inde kommer de aldrig ud igen! Så spiste vi middag og gik lidt mere rundt i Cuenca og tilbage til hotellet om aftenen, hvor der selvfølgelig blev festet igen.
Den næste dag tog vi til nogle ruiner kaldet Ingapirca og efter det tog vi til Chimborazo det højeste bjerg i Ecuador og det højeste punkt i hele verden! (Mount Everest er det højeste bjerg, men fordi Ecuador er et meget højt land så er Chimborazo altså det højeste punkt, Chimborazos rod begynder på 4500 meters højde….)
Vi prøvede at spise llama, hvilket er en lidt usædvanlig slags kød, vi aede og gik også tur med en alpaca og en llama. Vi gik også en flot tur og fik en fantastisk udsigt over Chimborazo. Efter det tog vi til Riobamba. Hvor vi boede på Hotel Zeus. Hotellet var ikke det bedste, men det var okay. Den aften i Riobamba var skør! Man kunne nemlig gå op på taget, hvilket blev det helt store samlingssted. Dagen efter satte vi kurs mod Baños og besøgte Djævle vandfaldet som jeg havde besøgt en gang før. Efter det tog vi til Puyo hvor vi så hvordan man lavede træstatuer og tog videre til Baños indre by og købte deres specielle slik/karamel. Efter middag tog vi til Quito, hvor vi først gik rundt i La Rhonda som er den ældste del af Quito. Vi overnattede på hotel Tambo Real. Morgen efter tog vi til en park hvor vi fik forklaret om indianerne og træerne/blomsterne.
Efter en god morgenmad tog vi med busserne (der var forresten 4 busser i alt) op til det højeste bjerg i Quito, der var desværre overskygget så det eneste vi så var hvide skyer. Vi skulle op med de der maskiner man også bruger i bjergene i Europa. Selvom jeg havde været der 2 uger før skulle vi til Mitad del Mundo. Der var dømt gruppebillede foran statuen og selfies med mine danske piger! Så tog vi til Ibarra hvor hotellet bestod af sure ejere, men her blev der skrevet på flag som gjaldt det livet! (Nogle af tusserne smittede af på gulvet under flagene, så måske var det grunden til ejerenes sure miner.)
På det hotel havde vi vores sidste fest, men desværre var det kun til klokken 12 da vi skulle op tidligt næste morgen. Men der blev skam fejret alligevel!
Næste dag gik turen til Otavalo en by med et kæmpe marked. Jeg fik købt endeløst mange ting, både til mig selv og til mine venner og familie!
Nu er der bare en slags tomhed i maven, og en tristhed over at det var vores sidste tur.

Føzdag, Morsdag & Frisør

Hej igen!
Puhaa jeg ved godt jeg er lidt smålig med de her indlæg, men har fra i morgen af kun 2 måneder tilbage, helt præcist!!! Og jeg bliver så ked af det hver gang jeg tænker på det.

Nå i lørdags var jeg til 15 års fødselsdags fest. Festen blev holdt et sted med en svømme pool (jeg ved hvad i tænker, der røg garanteret nogler mennesker i) og det gjorde der så bestemt også, nemlig mig….. Fødselaren, mig og 6 andre blev smidt i vandet! Man har ikke prøvet at fryse før man bliver smidt i en kold på klokken 12:30 om natten i bjergområdet i Ecuador!! Havde selvfølgelig valgt min blå tykke sweater den aften…
Men det var en af de gode 15 års fødselsdage, (de plejer at være kedelige, da vi fester med 15-årige, no offense)

Morsdag her bliver fejret lidt mere end det gør i Danmark. Om morgenen lavede min bror og jeg morgenmad til min mor, og jeg gav hende noget chokolade jeg havde købt dagen før. Efter det tog vi i kirke (ja der er kirkegang beregnet til Morsdag) efter ceremonien gik vi ned i kælderen til kirken (ned til gravstederne!) og puttede nye blomster i blomsterholderen til min mormors grav. Her bliver de sjældnet begravet i jorden, de fleste er begravet i hylder. De skubber altså kisten ind på en hylde, og i stedet for en gravsten har de en grav låge.

Bridge og jeg havde desperat brug for en klipning den anden dag, så vi tog hen forbi vores lokale frisørsalon. Her blev vi bedt om at komme tilbage klokken 14, hvilket vi gjorde, men vi endte med at vente en hel time alligevel….. (Typisk ecuadoriansk.) Men ja vi kedede os, så vi startede at spille Flappy Bird. På et tidspunkt kom en af medarbejderene hen med en skål med bolsjer, som vi glædeligt tog i mod. Jeg fik mango smag og Bridge jordbær. Der så bare det at Bridge elsker mango smag! Og hun spurgte  om vi ikke skulle bytte (det skal lige sige vi begge havde bolsjerne i munden i et godt stykke tid,) Vi fik voldsomt grineflip men jeg endte med at bytte med hende. Hun kvitterede med et kys på kinden, hvilket er helt normal adfærd for os, det var bare ikke normal adfærd for de to damer der sad i sofaen på den anden side med stramme læber hahahah.

 

Fredag tager jeg på min allersidste tur her i Ecuador, det bliver med hele banden! Det er både trist og spændende på samme tid. Det bliver en af de vildeste ture hidtil.!!!!

Lidt Politik

Har gået og tænkt på at skrive om politik i et stykke tid (og har endelig fået taget mig sammen!) da det er meget anderledes end i Danmark.
De har lidt anderledes regler, for eksempel kan man ryge i fængsel hvis man taler alt for ondt om staten, og at man SKAL stemme (som jeg hvis har sagt…) Men der er lige kommet en ny lov, som har lukket ned for over halvdelen af importen i landet! Præsidenten vil have at alle varerne i Ecuador skal komme fra landet, så kun de ting de selv kan producere i Ecuador er på hylderne i butikkerne. Med mindre varerne kan opfylde bestemte og stramme krav (fx speciel medicin osv.) Men det er rigtig skidt for små selskaber, som min gamle mors kosmetisk online butik, de kan godt producere Make up i Ecuador men de store firmaer som Loreal og alle de andre kendte mærker, kan de nu ikke sælge mere….. Og så går det jo nedad med salget og loven har allerede ødelagt mange små selskaber….
Her i Latacunga er (dem jeg har spurgt) ikke de store fans af staten lige nu. Og det nye projekt Præsidenten arbejder på er at få lavet den regel om at man kun kan sidde på posten i 4 år….

Bonus fact: Der er lige blevet bygget et kæmpe fængsel udenfor Latacunga, som er fyldt med alle de farligste forbrydere, mafiabosser og mordere i hele Ecuador! Udefra kan man se de otte kæmpe udkikstårne der er placeret rundt om central bygningerne og de tre sæt af høje hegn. Men i går (en uge før fængslets 1 måneds jubilæum) slap fem fanger fri og er stadig der ude…..

Alt indimellem

Hej!

ja jeg ved godt jeg har været lidt (meget) fraværende på det sidste! Der har bare været rigtig mange ting der har distraheret mig. Vi har holdt en surprise fest for Bridge, og jeg har lige været i Quito for se Mitad del Mundo (jordens midte) hvor min familie og jeg overnattede hos mine bedsteforældre. Dagen efter tog vi rundt i den gamle del af byen.
Om 11 dage tager vi på vores sidste tur, som er en tur rundt i bjerglandet. Jeg glæder mig helt ekstremt, men er samtidig trist over at det er vores sidste tur! Jeg har bestemt ikke lyst til at tage hjem.

Lea og Josh er ikke de bedste venner lige nu, men gider ikke bekymre mig om det, så Bridge og jeg tager forsat til fester. Der var lige et tidspunkt hvor der ingen fester var, men det er der blevet lavet om på. På lørdag er der to vi skal vælge imellem!

Ved godt det ikke har været helt vildt detaljeret det her, og jeg jeg ærligt talt ikke huske alt hvad der skete indimellem Galapagos og nu…. (Jeg skal nok være bedre til at skrive noget oftere igen, det lover jeg)

Galapagos!

Så er man lige vendt hjem fra Galapagos, og det var helt sikkert den bedste rejse jeg nogensinde har været på! (hvis man ikke tæller hele mit år her med hahahah)

Vi skulle med fly fra Quito til Guayaquil, hvor vi ventede 35 minutter på at flyet blev fyldt med nye passagerer.  Da vi ankom var der virkelig varmt (vi taler om 30 grader) så da vi kom til hotellet og havde sat taskerne i vore rum, gik vi direkte til stranden. (En laaaaaaaang tur i en forfærdelig hede) men det var helt klart det værd. Vi kom til en lille bugt med klart, koldt vand. Her så vi også vores første haj(!?) men kun en lille en på 30 centimeter. Jeg var på værelse med Bridget og Lauren (en fra USA)

Se flere billeder

Næste dag blev vi delt op i grupper, jeg kom helt klart i den bedste. Vi var den første gruppe der sejlede til Isla Isabella, hvilket ligger et godt stykke væk fra den ø vi boede på, Santa Cruz. Tre timer tog det at sejle til øen. Vi spiste morgenmad på båden og også middagsmad. Da vi ankom gik vi en tur op på toppen af et bjerg hvor vi kunne kigge ud over en af de mest fotograferede panoramaer på Galapagos. Efter det snorklede vi to forskellige steder, det var lidt svært i starten men det var enormt flot! Der var store sten/koraler i vandet ligeså store som små huse! Og selvfølgelig skraber jeg mit knæ på en af dem… Men en af mine venner, ville prøve at svømme så hurtigt som han kunne og svømmede direkte ind i en af dem, og fik et kæmpe blåt mærke på  hans skulder.
Efter gik turen hjemad igen og på vejen  så vi en slags haj som spiser planton og havde et finne fang på to meter! Dem så vi 3-4 stykker af. På et tidspunkt råbte en af mine venner: “en delfin!” Vi nåede lige at se sprøjtet efter halen, men to seskunder efter var vi omringet af en gruppe med 20-25 delfiner.De svømmede lige foran stævnen på vores båd. De legede og lavede tricks kun for os, og vandet var jo så klart at vi kunne se hver en detalje!

Dag to vi med båd i to timer til et sted med en masse søløver! Man kan komme så tæt på! Men hvis man rører dem risikerer man at blive bidt (en af mine venner ville tage en Selfie men havde nær fået et bidemærke i armen.) Der var også sorte øgler der  solbadede i solen. Søløverne havde taget over alle solstolene på stranden.
Vi tog ud til en lille ø der blev kaldt leguanernes børnehave, da det var deres redeø. Vi gik hen til et passage, som hedder Haj Tunnelen. Men den dag var der ingen, vejret var for varmt, og hajerne foretrækker koldere vand. Efter det tog vi hen til et sted, hvor vi først skulle gå over brandvarme lava sten (solen havde opvarmet dem) for at kunne snorkle rundt i en stor “pool”. Her lå der to store marine skildpadder! en af dem svømmede vi rundt lidt med, det var helt fantastisk, det var så mærkeligt at have øjenkontakt med sådan et dyr, man havde set kun på fjernsynet!
Tony, Joshua, Huck, Xena og jeg fandt en lille aflukket pool, og svømmede der ind. Vi havde nær ikke kommet ud igen, da åbningen var virklig smal.
Efter det tog vi ud til en ynglefarm for landskildpadder, og så både kæmpe skildpadder på 150 år, og små der kun var få uger.

Dag tre blev den lille gruppe jeg var i delt op, da der kun kunne være 12 i en båd. Så Bridge, Xena jeg og en af Rotary lederen tog med en anden båd. Her mødte vi nye og spænende mennesker: en ung mand fra Argentina, et ægtepar og et ungt vennepar fra Chile, et ungt ægtepar fra Kina og selvfølgelig dykker instruktøren og hans hjælper fra Galapagos. Det unge ægtepar skulle have rigtige dykker undervisning, så mens vores rigtige gruppe var ved Den Sovende Løve (en kæmpe klippe) var vi ude og snorkle med fisk og søløver, mens de trænende. På et tidspunkt havde Bridge og jeg fået nok af snorkling, så vi sad i vandkanten på en hvid strand. Pludselig fangede mit øje et lille hoved mellem bølgerne. En lille søløveunge kom helt tæt på og ville lege. Han svømmede rundt og rundt om os og svømmede så tæt på at hans finner rørte vores lår!!
Efter det kom den anden gruppe tilbage og vi to afsted til Den Sovende Løve. der var to passager man kunne svømme igennem, men der var virkelig mange brandmænd, og hold da kæft hvor gjorde de ondt! Men vi svømmede videre og svømmede over hajer!! Nogle på 2 meter!!
På et tidspunkt svømmede vi tæt på en kæmpe stime af sardiner, og en kæmpe haj fløj igennem vandet nedefra og angreb stimen, da den havde nok fisk i munden, dykkede den ligeså stille ned på bunden igen (btw vi kunne ikke se bunden, da der var 45 meter ned….) Her var der også kæmpe rokker og store skildpadder.

Til forskel for alle de andre rejser her, fik vi lov til at gå i byen om aften. Jeg fik købt en T-shirt og et par øreringe. Det er vildt dyrt, både på grund af turisme men også fordi alt bliver importeret til øerne. Men vi fik hygget alle os udvekslinger og der blev kigget (selvom øen hvert år bliver besøgt af så mange turister!)

Den sidste dag, syntes guiderne at vi lige skulle ud og se et anden reservat med skildpadder, det var ikke helt så spændende da vi havde set næsten det samme et par dage tidligere. Her var vores gruppe splittet igen, da vi ikke kunne være alle sammen i bussen. Så da vi tog til havnen for at komme med skibet til lufthavnen var den første gruppe ankommet til reservatet. Det resulteret i at de kom for sent til flyet (ikke særligt smart planlagt af guiderne, men nu er vi også i Ecuador…) Så vi fløj til fastlandet som halveret gruppe og blev nød til at vente i 3 timer i lufthavnen på de andre der skulle med Latacunga/Ambato bussen. Men vi fik frokost som de andre ikke gjorde.

Det var en helt fantastisk tur! Og jeg råder alle der vil til Ecuador at tage til Galapagos! Men husk for guds skyld solcremen!!

Se flere billeder på min facebook!

Olympiade Del 2

Det var rigtig mening at der skulle have været olympiade præsentation (ligesom en slags åbnings ceremoni) men det regnede virkelig meget så det blev aflyst.
Men det blev afholdt i går, (hvor det også regnede) Og vores gymnastik hold havde en lille opvisning…..

Efter det tog vi til Sofis gård klokken 4 (men som en overraskelse!) det var sjovt, Bridge og Josh skulle til fest efter det, jeg skulle have været med Bridge, men havde kun lov til klokken 9. (Lucho’s far var på hospitalet i Quito)

I dag er der 15 års føzdag igen 😀